Efter påkørsel bagfra på motorvejen, faldt bilen også af bugseringsvognen? Fra en tredobbelt skadesag, hvad vores bugseringsbranche bør lære

For nylig har et opslag på Threads vakt stor debat og opmærksomhed. Indholdet var en bilejer, der delte sin families smertefulde oplevelse, hvor deres 2,65 millioner dyre nye bil led "tredobbelt skade" efter at være blevet påkørt bagfra på motorvejen og derefter overdraget til motorvejsmyndighedens kontraktlige bugseringsfirma.

Relateret nyhedsvideo

Ifølge Threads originaltekst (en), originaltekst (to) og Yahoo Nyhedsrapport, var hændelsesforløbet som følger:

1. Første skade: Blev påkørt bagfra på motorvejen, hvilket resulterede i skader på bagkofangeren og bagagerumsklappen.
2. Anden skade: Bugseringspersonalet satte ikke køretøjet i P-gear, trak ikke håndbremsen, og brugte ikke bugseringskrogen eller stålwirer til at fastgøre det, hvilket førte til, at køretøjet gled af bugseringsvognen og forårsagede alvorlig skade på chassiset.
3. Tredje skade: Føreren sænkede bugseringsplatformen direkte, mens han håndterede det gledne køretøj, hvilket fik køretøjets forende til at ramme bugseringsplatformens platform, hvilket igen forårsagede skade på køretøjet.

Endnu mere uacceptabelt var det, at bugseringspersonalet bagefter indrømmede, at han kun havde sovet tre timer og var træt på arbejdet, hvilket førte til en række fejl.

Den skadelidte bilejer klager over, at en måned efter hændelsen har bugseringsfirmaet stadig ikke vist interesse for sagen.

Nyhederne verificerede, at bugseringsvognen var en underleverandør. Firmaet siger, at de ikke har været ligeglade, og at forsikringsselskabet håndterer sagen. Men da luksusbilen gled to gange under bugsering, er bilejeren bekymret for, at brugtvognsværdien vil blive påvirket, og håber på en forklaring fra den anden part, ellers overvejer de at tage retlige skridt for at forsvare deres rettigheder.

✅ Professionelle råd fra bugseringskolleger

Som en del af bugseringsbranchen er det virkelig tungt at se en sådan hændelse. Denne sag fremhæver vigtigheden af standarddriftsprocedurer (SOP) og personaleledelse. Her er nogle professionelle råd vedrørende de få kritiske fejl i denne hændelse:

1. Køretøjet var ikke korrekt fastgjort, hvilket førte til, at det gled og beskadigede chassiset

• Fejlårsag: Ikke at sætte køretøjet i P-gear, ikke at trække håndbremsen, ikke at bruge bugseringskrog eller stålkabel til fastgørelse.
• Hvordan man undgår det:
  • Grundlæggende fastgørelse: Sørg for, at køretøjet er i P-gear, og at håndbremsen er trukket stramt, inden du kører.
  • Fysisk fastgørelse: Køretøjet skal fastgøres solidt til bugseringsplatformen med en bugseringskrog, hjulstropper eller stålkabel for at sikre, at køretøjet ikke glider under transport.
  • Jævn kørsel: Kør langsomt under bugsering, undgå hårde opbremsninger eller accelerationer.

2. Forkert losningsmetode, da køretøjet sad fast på platformen

• Fejlårsag: Da køretøjet ikke var helt justeret eller stadig sad fast på bagsiden af platformen, sænkedes bugseringsplatformen direkte, hvilket fik bilen til at glide og forenden til at ramme bugseringsplatformens platform.
• Hvordan man undgår det:
  • Sørg for stabilitet: Hvis køretøjet stadig kan betjenes, skal du først sikre dig, at det er i P-gear og med håndbremsen trukket.
  • Brug støtte: Hvis bugseringsvognen har støtteben bagpå, skal de først strækkes ud og støtte jorden fast, hvilket løfter bilens bagende og forhindrer køretøjets ustabilitet eller baglæns glidning.
  • Korrekt placering: Køretøjet skal løftes til en sikker position med kranarmen, inden der foretages yderligere operationer.
  • Undgå at tvinge: Hvis der ikke er passende værktøjer, eller du ikke er sikker på operationen, skal du aldrig forsøge at tvinge det, men straks anmode om støtte fra andre kolleger eller fagfolk.

3. Førerens træthed, der førte til en række driftsfejl

• Fejlårsag: Føreren indrømmede, at han kun havde sovet tre timer før han gik på arbejde, og mental træthed var hovedårsagen til en række fejl.
• Hvordan man undgår det:
  • Personligt ansvar: Bugseringsførere skal sikre sig, at de er tilstrækkeligt udhvilede, før de går på arbejde. Dette er ikke kun et ansvar over for kunden, men også over for deres egen sikkerhed.
  • Virksomhedssystem: Bugseringsfirmaer bør etablere et rimeligt vagtplanlægningssystem for at undgå overarbejde hos chaufførerne.
  • Støttemekanisme: For langvarige eller vanskelige redningsmissioner bør der arrangeres vagtskifte eller yderligere personale til støtte.

At se kollegernes hjælpeløshed og stemme

Under nyhedsvideoen så jeg mange internetbrugeres kommentarer. Ud over sympati for bilejeren var der også en masse skældsord og fordomme rettet mod bugseringsføreren og endda hele branchen, såsom "undervurder aldrig, hvad en kvinde kan finde på af dumheder", "sov kun tre timer, festede han hele natten?".

Som en del af denne branche er det virkelig tungt at se en sådan hændelse. Vi bør ikke slutte os til internettets skældsord, men vi bør lære af det.

Denne hændelse, udover førerens egen alvorlige forsømmelse, afspejler også hele det strukturelle problem - er medarbejdernes hvile tilstrækkelig? Er virksomhedens ledelse og uddannelse på plads? Det er spørgsmål, som hele vores branche skal stå over for og reflektere over i fællesskab.

Vi håber, at den pågældende chauffør kan lære af denne lektion og blive mere professionel og forsigtig i sit arbejde i fremtiden. Hver detalje i SOP'en er en vigtig nøgle til at beskytte både bilejeren og os selv.

Sidste tanker

Bugseringsarbejde udføres ofte under pres, tidspres og komplekse miljøer, men netop derfor er det endnu vigtigere at etablere klare driftsprocedurer og et rimeligt vagtplanlægningssystem for at beskytte både bilejeren og os selv.

Forhåbentlig kan denne sag fremme mere positive diskussioner og forbedringer, så hele vores branche bliver mere professionel og troværdig.